Helle Juncker Hansen

B:A:M Kropsterapeut
og 4. års psykoterapeutstuderende

Jeg hedder Helle, er bosiddende på Østerbro i København og har 45 leveår med i bagagen. Mit ønske er at hjælpe dig til at genforbinde dig til dig selv, når du oplever, at du er kommet på afveje. Det gælder både fysisk og psykisk. Med genforbindelse mener jeg, at blive mere opmærksom på, hvad du sanser, føler og tænker – og på om det, du siger og gør, stemmer overens med dine faktiske ønsker og behov her i livet.

Kropsterapi er effektiv til behandling og forebyggelse af fysiske skader og skavanker, og samtidig kan den fysiske kontakt og den dybe afspænding give dig adgang til følelser og erindringer, som du kan undersøge og forholde dig til – hvis du vil! Jeg har erfaring med behandling af bl.a. frossen skulder, tennisalbue, indskrænket bevægelighed i nakken, hovedpine, lændesmerter, fordøjelsesproblemer, vejrtrækningsrestriktioner samt følgevirkninger af gigtsygdomme, bindevævssygdomme, angst, depression og stress.

Som 4. års psykoterapeutstuderende er jeg godkendt af Nordisk Gestalt Institut til at modtage træningsklienter i psykoterapi. Her får du mulighed for at undersøge dét, der fylder i dit liv nu-og-her samt din egen rolle heri. Jeg ved fra egen erfaring, at der er både smerte og forløsning forbundet med den undersøgelse OG at øget kendskab til mig selv gør noget ved den måde, jeg er i kontakt med verden på. Der er det, der er – og vi undersøger det i det tempo, der passer dig.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål, eller hvis ikke du kan finde en tid, der passer dig i bookingssystemet – så finder vi en tid sammen.

Du kan læse mere om mig og mit virke på www.ikontakt.dk
Tlf. 61657296, e-mail: kontakt.kropsterapi@gmail.com

Jeg ser frem til at møde dig.

HUMAN Copenhagen

Rosenvængets allé 7b. 3. sal,
2100 København Ø
email: cph@humancopenhagen.com
Tel: +45 30 48 25 29

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og vores annoncører. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. 

Share This