Dorthe Pedersen

Tlf: 61 10 32 73

Familiebehandler med fokus på skilsmisser

Hvert tredje barn har forældre, der ender med at gå fra hinanden. At blive skilt er efterhånden helt almindeligt. Alligevel kan det være en svær livsomvæltning at håndtere for både børn og forældre. Alle forældres første prioritet, når en skilsmisse er uundgåelig, er at skåne deres børn. Men selv med de bedste intentioner kan opbrud, deleordninger, to bopæle, nye omgivelser og eventuelt også nye familiekonstruktioner med sammenbragte børn gå hårdt ud over børnene. Jeres børn kan have svært ved at tale med jer forældre om det, fordi de er bange for at såre jer. Samtidig kan I forældre være mindre tilgængelige end normalt, da I måske selv går gennem en svær periode i jeres liv.
Derfor kan samtaler med både jer og jeres børn være en kæmpe hjælp til at komme godt videre. Jeg er optaget af børns trivsel i familierelationer, og i særdeleshed i skilsmissefamilier. Mit mål med rådgivningen er at hjælpe børn og forældre til at trives bedre efter et brud.
Små ændringer kan ofte skabe store forandringer.
Jeg tilbyder individuelle børnesamtaler og forældrerådgivning.

Børnesamtaler
I forbindelse med en skilsmisse går de fleste børn rundt med svære tanker og følelser, som de ikke kan komme af med.
Det kan give dårlig trivsel i skolen, hvor det både kan gå ud over deres faglighed og relationer til venner og kammerater. Det kan fysisk give hovedpine, mavepine, og jeres børn kan blive indadvendte, vrede og irriterede. I yderste konsekvens kan det give spiseforstyrrelser, angst og ende i selvskade. Børnesamtaler kan hjælpe dit barn til at håndtere den nye virkelighed. Ved hjælp af samtaler vil dit barn opleve at få større selvindsigt, styrke og blive bedre i stand til at give udtryk for egne ønsker og behov. Ikke at glemme det der er tabt, men at finde det positive i det nye. De vil opleve at blive mødt, forstået og rummet med alt det der definerer dem, og blive bedre rustet til at klare nye udfordringer.
Børnesamtaler lindrer, styrker og skaber gladere børn.

Forældrerådgivning

Som forælder kan du være tynget af dårlig samvittighed, enten over familien der er gået i opløsning, eller frustration over at du er i krise og derfor ikke er den forælder du gerne vil være.
Du kan føle dig alene, trist og uden retning og tro på fremtiden.

Måske oplever du at føle dig usikker og at du har mistet din forældreautoritet.

Jeg kan hjælpe dig med at få styrken tilbage i din forældrerolle, så du med ro og overbevisning kan skabe det liv du ønsker for jer som familie.

Desuden kan jeg hjælpe dig og din tidligere partner til at samarbejde og finde gode holdbare løsninger, hvor fokus er på jeres barns trivsel.

Jeg vil glæde mig til at møde dig og dit barn. Ring gerne for en uforpligtende orienterende samtale.

Om mig selv:
Uddannet familiebehandler
Uddannet Sorggruppeleder fra kræftens bekæmpelse
Uddannet Børnegruppeleder fra center for familieudvikling
Underviser i folkeskolen gennem mange år og i den forbindelse gruppeleder for skilsmissebørnegrupper.

Tlf: 61 10 32 73

HUMAN Copenhagen

Rosenvængets allé 7b. 3. sal,
2100 København Ø
email: cph@humancopenhagen.com
Tel: +45 30 48 25 29

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og vores annoncører. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. 

Share This